FAQ

Hvilket foder skal jeg vælge?

Det rigtige foder er grundlaget for dit kæledyrs sundhed. Vi hjælper dig med at navigere i de mange muligheder.

Tilbage til FAQ

Tør- eller vådfoder?

Tørfoder har den fordel, at det er nemt at dosere, holder sig friskt længere og kan hjælpe med at holde tænderne rene. Vådfoder har et højere vandindhold, som kan gavne katte, der drikker for lidt. En kombination af begge typer kan være en god løsning for mange kæledyr.

Kvalitetsfoder gør en forskel

Premium foder med højt proteinindhold fra animalske kilder, begrænset stivelse og uden unødvendige tilsætningsstoffer giver den bedste ernæring. Vi forhandler Virbac HPM, som er et veterinært foder med højt kødindhold og lavt kulhydratindhold. Billigere fodermærker indeholder ofte mere korn og planteprotein, som ikke er optimal ernæring for hunde og katte.

  • Højt indhold af animalsk protein
  • Begrænset mængde stivelse og korn
  • Tilpasset alder, størrelse og aktivitetsniveau
  • Veterinært foder ved specielle behov

Specialfoder ved sygdom

Ved visse sygdomme som allergi, nyresvigt, overvægt eller fordøjelsesbesvær kan et specialfoder med tilpasset sammensætning være en vigtig del af behandlingen. Vi rådgiver altid om det bedste fodervalg i forbindelse med diagnoser og behandlingsforløb.